Altaner

Ny altan: Fra første opkald til færdigmonteret altan 

Følg processen trin for trin


Udvid boligen med en ny altan

Mange drømmer om at udvide boligen med en skøn altan, hvor grønne forårsdage, lyse sommernætter og lune efterårsdage kan nydes. Har man først besluttet at investere i en altan, er det ikke utænkeligt, at der dukker en masse spørgsmål op – og her kan Aalborg Altan være behjælpelig. Vi er med dig under hele processen; fra de indledende overvejelser til din altan står klar. 


Overvejelser

Uanset om altanen skal monteres til en privatbolig eller udgøre en del af et større byggeprojekt, f.eks. i en boligforening, er det vigtigt at afstemme, hvilke ønsker du har til altanen – og her står Aalborg Altan til rådighed. Vi kan klarlægge og orientere om dine muligheder; fra praktik til design og ikke mindst altanens pris. Er du i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre inden for din kommunes regler og retningslinjer, kan vi ligeledes orientere herom. Har ejendommen ikke tidligere været udstyret med altaner, kan der være brug for at flytte radiatorer – også dette kan vi hjælpe med. 


Projektering

Så snart vi har afstemt dine ønsker og behov, indleder vi projekteringsfasen, hvor vi designer altanen og indhenter alle myndighedsgodkendelser. Det er alfa og omega for os at kunne tilbyde vores kunder den bedste løsning hvad angår design, materialevalg og økonomi. Derfor orienterer vi om, hvad en altan koster samt for- og efterbehandler alt projektering i samråd med din kommune, ligesom vi sikrer, at alle myndighedsgodkendelser er i hænde, inden produktionen igangsættes.


Produktion

Når myndighedsgodkendelser, materialer og designlinjer er på plads, begynder selve produktionen af altanerne. Det er ligeledes i denne del af projektet, at vi klargør din ejendom, så denne er klar til den forestående altanmontering.


Montage

Forud for monteringen af altanerne, eftergår vi atter alle bekræftelser og byggetilladelser for at sikre, at disse er i orden. Samtidig sikrer vi, at altanbyggeriet er godkendt af Teknisk Forvaltning. Så snart altanerne er producerede, leveres disse til din ejendom – og så kan monteringen begynde. Hvis nødvendigt, flytter vi eventuelle radiatorer, ligesom vi udskifter vinduer med altandøre samt etablerer nyt dørhul. Når dette er gjort, vil altanerne blive monteret.


Aflevering

Så snart altanen er monteret, der er ryddet op, og vi har sikret, at alt er i orden, inviterer vi dig ud på altanen. Glæd dig – der er intet som at træde ud på sin spritnye altan og nyde udsigten. Skulle du have spørgsmål til din altan, vedligeholdelsesproces, sikkerhed eller design, er du altid velkommen til at kontakte os – Aalborg Altan står klar til at besvare eventuelle spørgsmål.


Kontakt Aalborg Altan i dag og få et uforpligtende tilbud!



Mere end 30 års erfaring

Hos Aalborg Altan bygger og renoverer vi altaner, og det har vi gjort længe. Med 30 års erfaring i branchen ved vi, hvad dit unikke projekt kræver.

Via høj faglig viden, egne projektledere, tegnere og montører er vi i stand til at skabe sikre og smukke altaner tilpasset til netop din bolig.

Design din altan i 3D

Skal dine tanker gøres til tegninger? Vi kommer snart med en mulighed, hvor du kan se hvordan det færdige projekt kommer til at se ud via vores 3D-værktøj.

Personligt byggeri

Hos Aalborg Altan arbejder vi altid ud fra, hvordan dit hjem ser ud og tilpasser vores løsning dertil. Du får en speciallavet altan designet til din bolig.

Nybyggeri og renovering i hele Danmark

Skal du bygge nyt eller blot optimere din nuværende altan? Vi har kompetencerne og løsningerne til dig – uanset hvor du bor i landet.

Fra opstart til oprydning

Bare rolig – vi står for planlægning, tekniske tegninger, myndighedsgodkendelser, produktion, montage, og oprydning. Du skal blot i samarbejde med Aalborg Altan beslutte, hvordan din altan skal se ud.

Vores håndværk

Vi holder, hvad vi lover – fra fundament til færdiggørelse. Du kan her se et udpluk af de projekter, som vi er stolte af. 

Se vores galleri her

Certificeret arbejde

Det er et stort ansvar at bygge en altan. Derfor er vi certificerede i henhold til EN 1090-1, der er din garanti for godkendt autoriseret arbejde.
Share by: